Se 1. Bundesliga Live Stream Online - 2017/2018

Den tyske 1.Bundesliga har altid ligget danskernes hjerter nær. Både fordi den er lige syd for grænsen, og fordi masser af danskere har trådt deres fodboldstøvler på de tyske stadions. Tilbage i 70´erne var der en berømt danskerkoloni, som var med til at skovle mesterskaber og europæiske triumfer hjem. Navne som Allan Simonsen, Ulrik Lefevre, Carsten Nielsen og Steen Thychosen huskes stadig i Borussia Mönchengladbach med glæde, mens Johnny Hansen vandt Mesterholdenes Europa Cup med Bayern München. Det sydtyske storhold er i øvrigt klart det mest vindende hold i 1. Bundesliga, og de har også fem gange vundet Mesterholdenes Europa Cup/Champions League. Dog ikke med Søren Lerby, men han regnes for en af de største midtbanestjerner i klubben, som han spillede for fra 1983-1986. Der er dog masser af andre hold, som er yderst seværdige, når man tænker på tysk fodbold. Her kan nævnes Borussia Dortmund, som har fået mange fans på grund af klubbens altid angrebslystne stil med et væld af unge spillere. Uforglemmeligt var året 1997, hvor de eliminerede Manchester United i semifinalen af Champions League for så at tage pynten af favoritterne fra Juventus i finalen. Deres værste rivaler er naboerne fra Schalke 04, hvor Ebbe Sand nærmest har kultstatus efter syv sæsoner i klubben. I 2001 var de uendelig tæt på mesterskabet, og de havde halvanden hånd på pokalen, indtil Bayern i fire minutters overtid på sidste spilledag fratog dem pokalen. Det står stadig som en af de mest dramatiske afslutninger på en sæson nogensinde. I Ruhr-distriktet, hvor Dortmund og Schalke holder til, findes der mange klubber, og en af dem har haft pænt med succes siden årtusindeskiftet. Bayer Leverkusen har spillet med i Champions League et hav af gange efterhånden, og de var tæt på den ultimative triumf i 2002. Således var de i Champions League finalen og den tyske DFB Pokal finale, mens de havde et forspring til Dortmund på fem point inden de sidste to runder. Men helt uvirkeligt blev det til nul titler, og derfor fik de tilnavne som ”Vicekusen” og ”Neverkusen”. Også andre store klubber som Hamburger SV, 1. FC Köln, VfB Stuttgart, Werder Bremen, Eintracht Frankfurt og Wolfsburg kan nydes i 1. Bundesliga, og vi er meget glade for, at vi kan tilbyde live streaming fra denne geniale liga. Jetz geht´s los!!!