Optakter

Læs flere optakter

Se Landshold Live Stream Online - 2016/2017

At spille på landsholdet er en drøm, som går i opfyldelse for de få. At trække nationaldragten over hovedet er en ære. At gå igennem spillertunnellen som repræsentanter for sit land er det, der får unge foldboldspillere til at troppe op til træning uge efter uge lige meget om det regner, sner eller er 30 grader.

Verdens første landskamp blev spillet helt tilbage i 1870, hvor et møde imellem England og Skotland blev arrangeret. Kampen endte uden mål, men blev den spæde start til de nationale opgør, man ser i dag. Ingen anden sport kan samle så mange nationer som fodbold, hvor nogle kampe kan få nationalfølelsen helt op og ringe, og andre kan udløse landesorg. Når landsholdet spiller, er klubfarverne lagt i skuffen, og folk, som normalt står på hver sin tribune, står pludselig arm i arm.

Tænk bare på de danske landskampe imod svenskerne. Det er om nogen kampe, der kan få danskerne til at samles både i Parken og hjemme foran husalteret. I 90 minutter lever fortidens fight i fuld flor. Eneste forskel er, at slagmarken nu til dags er henlagt til en græsplæne, og krigen er fastlagt til at vare 2 x 45 minutter. Ærkerivaler er en vigtig del af fodbolden, hvad end det er klubkampe eller landshold, hvor det at have nogen af hade er mindst lige så vigtig som det at have helte.

Kulminationen på landskampene er at repræsentere sit land ved en slutrunde, som er det ultimative, man kan opleve som spiller. I Europa handler landsholdenes arbejde sig om at kvalificere til Verdensmesterskaberne og Europamesterskaberne, der spilles hvert fjerde år. I fire uger står alt stille. Alt handler om fodbold og kun fodbold. Slutrunderne er et overflødighedshorn af superstjerner. Ved slutrunderne bliver selv Lionel Messi og Cristiano Ronaldo menneskelige, og tyskerne vinder altid til sidst.

Landskampe er noget helt særligt, og vi er glade for at kunne vise live streaming af verdens bedste spillere, når de optræder i nationens tjeneste.